Administrativ medarbejder

This opening expired 6 days ago. Do not try to apply for this job.

DRC - Danish Refugee Council

Open positions at DRC
Logo of DRC

Application deadline 6 days ago: Thursday 4 Jul 2024 at 21:59 UTC

Open application form

Contract

This is a DRC - National contract. More about DRC - National contracts.

Vi søger en energisk og ansvarsbevidst administrativ medarbejder med lyst til spændende og alsidige opgaver til Asylafdelingen på vores hovedkontor i Borgergade.

Hvem er vi?

Vi er ca. 37 medarbejdere i Asylafdelingen i DRC Dansk Flygtningehjælp fordelt på 4 teams; Asyljura, Europa/Dublin, Rådgivning samt Repatriering. Vores primære arbejdsopgaver er at rådgive asylansøgere og flygtninge, være retshjælp for asylansøgere i Dublin-proceduren, yde repatrieringsrådgivning samt deltage i ”Åbenbart Grundløs”-proceduren og i europæisk asyl- og flygtningearbejde. Vi udfører endvidere fortaleraktiviteter/policy-arbejde på asyl- og flygtningeområdet, udarbejder baggrundsnotater om situationen i flygtningenes hjemlande, besvarer flygtningejuridiske

spørgsmål mv.

Dine opgaver

Sammen med vores nuværende team bestående at to sekretærer vil du udgøre en fælles sekretariatsfunktion, som er omdrejningspunkt for afdelingen, hvor din primære opgave vil være tilrettelæggelse af samtaler med asylansøgere, herunder indkaldelse af tolke og asylansøgere.

Foruden disse primære opgaver er der en del fælles opgaver i sekretariatet, som du skal hjælpe til med, som fx telefonpasning, kontering af bilag, servicering i reception og diverse ad hoc opgaver.

Din profil

Du er kontoruddannet og har en bred administrativ erfaring inden for opgaveområdet. Du er også ubesværet bruger af MS Office. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde med asyl- og udlændingeområdet. Endeligt er det også en faglig forudsætning, at du skriver og taler flydende dansk og engelsk.

For at kunne håndtere de mange vekslende opgaver, hvor du er i kontakt med mange forskellige mennesker i løbet af din dag, er det en forudsætning at du er god til at samarbejde og er parat til at påtage dig nye udfordrende opgaver med godt humør. Du skal derfor i høj grad elske rollen som systematisk blæksprutte.

Alle medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.

Vi tilbyder

En inspirerende og aktiv arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kolleger, og en afdeling præget af åbenhed, fleksibilitet, selvstændighed, medindflydelse og et uformelt arbejdsklima med både respekt og humor.

Startdato: snarest muligt.

Arbejdstid: 37 timer om ugen.

Arbejdssted: Borgergade 10, 1300 København K.

Løn og ansættelsesvilkår: Vilkår er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og HK.

Ansøgningsproces

Stillingen kan kun søges online via linket nedenfor eller på www.drc.ngo under Ledige Stillinger.

Find jobbet på listen og søg gennem ”Søg stillingen”.

Du er velkommen til at kontakte Sekretær Katja Lund på telefon 33735281 eller Teamleder Bettina Chu på tlf. 27290497 for flere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist:

Torsdag den 4. juli 2024. Samtaler afholdes løbende på vores hovedkontor i Borgergade, og vi anbefaler derfor, at du søger hurtigst muligt.

Added 20 days ago - Updated 6 days ago - Source: drc.ngo