Praktikant

This opening expired 2 hours ago. Do not try to apply for this job.

DRC - Danish Refugee Council

Open positions at DRC
Logo of DRC

Application deadline 2 hours ago: Monday 29 Apr 2024 at 21:59 UTC

Open application form

Contract

This is a DRC - National contract. More about DRC - National contracts.

Har du lyst til et spændende praktikforløb i et uformelt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, et højt tempo og mange udviklingsmuligheder? Brænder du for at få anvendt og styrket din faglighed og derudover få et bredt indblik i flygtninge- og integrationsfeltet i Danmark og komme til at indgå i dialog med mange aktører på feltet? Så er du måske vores nye praktikant til efterårssemestret.

Hvem er vi

Viden & Udvikling er en enhed i DRC Integration som understøtter tværgående processer og udviklingstiltag på tværs af de øvrige sektioner i DRC Integration: Beskæftigelse, Børn & Familie, Frivillig og Projekter. Vi bistår med f.eks. dokumentation, kvalitetssikring samt organisations- og metodeudvikling.

Vi søger en praktikant, der kan bidrage til arbejdet med udvikling, dokumentation og evaluering af indsatser i DRC Integration samt til aktuelle projekter i vores videnscenter, Center for Udsatte Flygtninge.

Center for Udsatte Flygtninge udvikler og afholder desuden seminarer, kurser og konferencer for professionelle, gennemfører undersøgelser og udgiver vidensmateriale samt implementerer udviklingsprojekter.

Dine arbejdsopgaver

Som praktikant vil du indgå i flere af Viden & Udviklings aktiviteter. Vi vil stile efter, at du også får en større selvstændig opgave.

Løbende opgaver kan f.eks. være:

  • Udvikle survey-design samt indsamle og analysere data
  • Assistere ved fokusgruppeinterviews
  • Bidrage til faglige notater og udgivelser
  • Gennemføre litteraturstudier
  • Bistå med planlægning og afholdelse af interne og eksterne møder, faglige arrangementer mv.

Din profil

Vi lægger vægt på, at du:

  • er i gang med en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau
  • er stærk i kvantitative og/eller kvalitative metoder
  • har gode skriftlige formidlingsevner
  • har interesse for flygtninge og integration i Danmark
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde effektivt selvstændigt

Desuden skal alle medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.

Vi tilbyder

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor. Vi har pt. en opmærksomhed på at styrke mangfoldigheden i vores team, da mangfoldige levede erfaringer gør os skarpere. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset baggrund og levede erfaringer i øvrigt.

Arbejdssproget er dansk.

Kontraktlængde: 4-6 måneder med forbehold for studiekrav og yderligere dialog.

Startdato: 1. september 2024

Arbejdstid: Ca. 30-37 timer ugentligt med forbehold for studiekrav og yderligere dialog. Vi tilbyder fleksibilitet med hensyn til studieforpligtelser ved siden af praktikken.

Arbejdssted: Borgergade 10, København K. Der må forventes rejseaktivitet i hele landet.

Løn- og ansættelsesvilkår: Praktikken er ulønnet men vi tilbyder:

  • 2,08 (ubetalte) feriedage om måneden. Dagene kan enten bruges efterhånden som de optjenes eller akkumuleres
  • Gratis frokost i vores kantine (med forbehold for at vores kantine er åben)

Ansøgningsproces

Alle ansøgere skal sende en ansøgning. Stillingen kan kun søges online på Danish Refugee Council | DRC Danish Refugee Council under Career | DRC Danish Refugee Council

Ansøgningsfrist:

Den 29. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 7. og 8. maj 2024 i Borgergade, København

Hvis du har spørgsmål til eller problemer med at søge online, kan du kontakte vores support på drc.ngo/about-us/job-and-career/support-for-job-seekers.

Vil du vide mere?

www.integration.drc.ngo kan du få mere at vide om DRC Dansk Flygtningehjælp Integration.

Ved konkrete spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Mads Ted Drud-Jensen på 3373 5357 eller mads.drud-jensen@drc.ngo.

Added 25 days ago - Updated 7 hours ago - Source: drc.ngo